Hypnose mod fobi: Slip af med frygten og genvind kontrollen over dit liv

Når du står foran en elevator eller skal bestille tid hos tandlægen, kan frygten fylde mere end forklaringer om kontrol og forandring. Overvejer du hypnose til en fobi, melder der sig derfor nogle konkrete spørgsmål. Hvad foregår der under en session, og hvad bliver du bedt om at gøre? Et forløb bør begynde med en nøgtern samtale om frygten, dine forventninger og behandlerens faglige baggrund. Hypnose er ingen garanti for, at frygten forsvinder, og behandleren bør ikke love et bestemt resultat.

Hvad er en fobi, og hvordan kan frygten mærkes?

En fobi er en udtalt frygt for bestemte situationer, dyr eller genstande. Det kan eksempelvis være hunde, højder, nåle eller flyrejser. Frygten kan få stor betydning for hverdagen, hvis du begynder at tage lange omveje, udskyde undersøgelser eller sige nej til besøg, fordi der er en hund i hjemmet.

En frygtreaktion kan vise sig som hjertebanken, svedige hænder, anspændthed og en stærk trang til at komme væk. Det betyder ikke, at nervesystemet er fastlåst eller beskadiget. Hvis en behandler beskriver reaktionen som et låst nervesystem, bør du bede om en præcis forklaring. Billedlige beskrivelser må ikke træde i stedet for en faglig vurdering.

Inden du bestiller et forløb, kan du skrive en konkret situation ned. Hvad udløser frygten? Hvad forventer du, der vil ske? Og hvad gør du bagefter? Ved elevatorfrygt kan der være stor forskel på at nærme sig døren og at køre flere etager. Den slags detaljer giver et mere præcist udgangspunkt end et generelt ønske om at blive fri for angst.

Hvordan foregår hypnose mod fobier i praksis?

Hypnose beskrives almindeligvis som en tilstand med fokuseret opmærksomhed, hvor en behandler bruger mundtlige forslag og forestillingsøvelser. Fremgangsmåden varierer. Du kan eksempelvis blive bedt om at sidde behageligt, lytte til behandlerens stemme og forestille dig en bestemt situation. Hypnose er ikke det samme som narkose og bør heller ikke fremstilles som tankekontrol.

Den indledende samtale bør afklare, hvad du ønsker hjælp til, og hvordan sessionen skal foregå. Handler din frygt om flyrejser, kan I tale om forskellen på at se et fly på et billede, pakke en kuffert og sidde i kabinen. Fortæl også, om frygten især gælder turbulens, lukkede rum eller manglende mulighed for at gå væk. Det giver behandleren et tydeligere billede af de situationer, der belaster dig.

Aftal på forhånd, hvordan du siger stop eller beder om en pause. Du bør også vide, om behandleren vil arbejde med forestillede situationer, og om der foreslås øvelser mellem møderne. Et bestemt antal sessioner kan ikke garantere et bestemt udfald. Spørg derfor, hvad behandlerens forventninger bygger på, og hvordan I vil vurdere forløbet undervejs.

Et praktisk mål kan være en handling snarere end en bestemt følelse. Måske ønsker du at kunne deltage i et møde på en etage, du normalt undgår, selv om du stadig mærker uro. Målet skal aftales med den relevante fagperson og må ikke bruges som begrundelse for at presse dig ind i en situation. Tal også om, hvordan øvelser kan tilpasses, hvis et trin føles for overvældende. Hypnose mod fobier, som kan omfatte arbejde med forestillede situationer, bør tilpasses dine grænser og de mål, du har aftalt med behandleren.

Når frygten forbindes med belastende oplevelser

En fobi er ikke i sig selv dokumentation for et skjult traume. Nogle kan pege på en bestemt hændelse, mens andre ikke kender nogen tydelig begyndelse. Du behøver ikke finde en dramatisk forklaring, før din frygt kan blive taget alvorligt. Vær skeptisk over for en behandler, der på forhånd erklærer, at problemet skyldes en fortrængt oplevelse.

Forestillinger og minder, der dukker op under hypnose, er ikke bevis for, at en hændelse faktisk har fundet sted. Hukommelsen er ikke en optagelse, som blot kan afspilles, og ledende spørgsmål kan påvirke det, der fortælles. En behandler bør derfor ikke præsentere billeder fra en session som sikre oplysninger om din fortid eller opfordre dig til at betragte dem som dokumentation.

Har du oplevet vold, overgreb eller andre stærkt belastende hændelser, bør du spørge direkte til behandlerens uddannelse og kompetencer på området. Tal eventuelt med din læge om, hvilken fagperson der er relevant. Du skal kunne afvise at fortælle detaljer og få en tydelig forklaring på formålet med de spørgsmål, der bliver stillet. Det gælder også, hvis du tidligere har fortalt om oplevelserne til en anden behandler.

Sådan vælger du professionel hjælp til din fobi

Betegnelsen hypnoterapeut fortæller ikke i sig selv, om personen er autoriseret sundhedsperson. Undersøg den konkrete uddannelsesbaggrund, og spørg til behandlerens erfaring med vurdering af fobier. Bed også om en forklaring på hypnosens rolle, dens begrænsninger og andre behandlingsmuligheder, eksempelvis kognitiv adfærdsterapi med eksponering. Du bør kunne få svar uden at føle dig forpligtet til at bestille et forløb.

Få pris, sessionslængde og afbudsregler på skrift, før du accepterer et tilbud. Spørg, om første møde er en afklarende samtale eller en behandlingssession, og om eventuelle lydoptagelser koster ekstra. Undgå at betale for en stor pakke alene på baggrund af et løfte om at fjerne frygten hurtigt. Afklar desuden, hvordan du kan afslutte forløbet, hvis du ikke ønsker at fortsætte.

Hvis frygten får dig til at undgå nødvendig tandbehandling, undersøgelser eller andre væsentlige aftaler, så fortæl det til den relevante klinik. Beskriv konkret, hvad du reagerer på, og spørg, hvilke hensyn de kan tilbyde. Ved et forestående tandlægebesøg kan det eksempelvis være en særskilt samtale om behandlingen og en aftale om et tydeligt pausesignal. Spørg også, om du kan få forklaret de enkelte trin, inden behandlingen begynder, så du ved, hvad der skal ske.